Fremleje, AirBnB m.m.
Fremleje af hele lejligheden
Du må fremleje din lejlighed, hvis du har boet i foreningen i mere end 6 måneder.
- Du er ansvarlig for, at dine lejere overholder Haabets husorden.
- Du skal sende en ansøgning til bestyrelsen på kontakt@haabet.net, hvor lejerens fulde navn og kontaktoplysninger skal fremgå.
- Du må maksimalt fremleje i 2 år (der kan i særlige tilfælde gives dispensation).
- Det er også god stil at oplyse dine nærmeste beboere om, at du udlejer.
Udlejning af et værelse
Du må gerne leje et værelse ud.
- Du skal selv bo og have adresse i lejligheden.
- Du er ansvarlig for, at dine lejere overholder Haabets husorden.
- Du skal sende en besked til bestyrelsen på kontakt@haabet.net med fulde navn og kontaktoplysninger på din lejer.
- Fremleje af værelser sker efter lejelovens regler. Du er selv ansvarlig for at kende og overholde reglerne.
Korttidsudleje
Du må korttidsudleje (fx via Airbnb, Home SWAP e.l.), hvis du har boet i foreningen i mere end 6 måneder.
- Du er ansvarlig for, at dine lejere overholder Haabets husorden. I tilfælde af klager kan du a) miste din ret til at korttidsudleje b) blive ekskluderet fra foreningen.
- Du skal sende en udfyldt ”tro og love erklæring” til bestyrelsen på kontakt@haabet.net. Den skal gensendes til bestyrelsen hver 12. måned.
- Du må maksimalt udleje 60 dage om året og max 30 dage ad gangen.
- Du forventes også at oplyse dine nærmeste beboere om, at du udlejer.
Links til dokumenter
Ansøgning om fremleje af andelslejlighed.